ATEX - ATmosphere EXplosive

ATEX: Sikkerhed i eksplosionsfarlige områder

Arbejder I med brændbare væsker, gasser eller støv? Så stiller lovgivningen ufravigelige krav til jeres installationer og arbejdsmiljø. Korrekt ATEX-sikring beskytter både jeres medarbejdere, minimerer risikoen for kostbare driftsforstyrrelser og sikrer fuld overholdelse af gældende lovgivning.

Hos os finder du professionel rådgivning, udarbejdelse af dokumentation og hjælp til at finde det rette udstyr, der er skræddersyet til at modstå eksplosionsfarer i industrien.

Hvad betyder ATEX?

Navnet stammer fra det franske “ATmosphère EXplosible”. Det dækker over to centrale EU-direktiver, som regulerer sikkerheden i områder, hvor der er potentielt eksplosiv atmosfære på grund af brandfarlige stoffer:

  • ATEX-direktiv 2014/34/EU (Udstyrsdirektivet): Gælder for producenter af udstyr og sikringssystemer, der anvendes i potentielt eksplosionsfarlige områder og bringes på markedet i EU.
  • ATEX-direktiv 1999/92/EF (Arbejdspladsdirektivet): Gælder for arbejdsgivere, som skal sikre medarbejdere mod eksplosionsrisici på arbejdspladsen – herunder krav til udarbejdelse af ATEX-APV indeholdende relevante beskrivelser, kortlægning (zoneklassifikation), risikovurdering og en handlingsplan.

Forstå de forskellige ATEX-zoner

For at vælge det korrekte udstyr skal området klassificeres i zoner baseret på hyppigheden og varigheden af en potentielt eksplosiv atmosfære:

  • Zone 0, 1 og 2 (Gasser og dampe): Områder hvor en potentielt eksplosiv atmosfære opstår henholdsvis konstant/ofte under normal drift (0), lejlighedsvis under normal drift (1) eller sjældent og kun i kort tid under normal drift (2).
  • Zone 20, 21 og 22 (Støv): Tilsvarende zoner for støvgenererende processer i korn-, træ-, metal- eller fødevareindustrien samt ved støvlag.

Vores ATEX-løsninger og ydelser

Vi hjælper virksomheder på tværs af brancher med at skabe et sikkert og godkendt miljø. Vores kompetencer omfatter:

  • Rådgivning og zoneklassificering: Hjælp til at udarbejde en retvisende ATEX-APV, zoneklassifikation og risikovurdering jf. direktiv 1999/92/EF.
  • Inspektion og vedligehold: Løbende eftersyn af eksisterende installationer for at sikre, at de fortsat overholder kravene i direktivet. Herunder inspektion af elektrisk Ex-udstyr iht. EN IEC 60079-14 og -17 for hhv. nye og eksisterende installationer.
  • Rådgivning i Ex-udstyr: herunder indkøb og udsyr samt komponenter, installation samt inspektion af udstyr og komponenter ift. aktuel zoneklassifikation og risikovurdering. Ligeledes udvælgelse af korrekt værktøj godkendt til brug i zoner med forhøjet risiko.

Hvorfor vælge os som din ATEX-partner?

Eksplosionssikring kræver dyb specialistviden. Når du samarbejder med os, får du:

  1. Høj faglig ekspertise og opdateret viden om gældende standarder.
  2. Dokumenterede løsninger, der gør det nemt at fremvise godkendelser ved myndighedsbesøg.
  3. Skræddersyet rådgivning, der tager højde for jeres specifikke produktionsmiljø.

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak

Vil du sikre din virksomhed mod eksplosionsrisici, eller har du brug for hjælp til en konkret ATEX-vurdering ift. udstyr, installationer eller zoneklassifikation / ATEX-APV?

Kontakt vores eksperter i dag, og lad os finde den rette løsning sammen.

Din kontaktperson

Troels Sperling

Troels Sperling

Team Lead | Industry & P2X

Mobil: +45 7199 7965
E-mail: ts@tml-as.dk

GDPR
Beskyttelse af personlige oplysninger

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

Du kan justere alle dine cookieindstillinger ved at navigere i fanerne på venstre side.