CE-mærkning |Conformité Européenne

Hvad er CE-mærkning?

CE-mærkning er et lovkrav for produkter som falder under et af EU’s CE-mærkningsdirektiver herunder fx maskiner, produktionsudstyr og tekniske anlæg, der bringes i omsætning eller tages i brug på det europæiske marked. Formålet er at sikre, at maskiner og anlæg opfylder de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiverne, så produkter og maskiner kan anvende sikkert.

Når en producent CE-mærker en maskine eller et teknisk anlæg, erklærer producenten gennem en overensstemmelseserklæring, at udstyret opfylder alle relevante krav i gældende EU-lovgivning, ved maskiner herunder Maskindirektivet 2006/42/EF og den kommende Maskinforordning (EU) 2023/1230 samt øvrige relevante direktiver og forordninger.

CE-mærket er en forudsætning for, at maskiner og anlæg lovligt kan markedsføres, sælges og tages i brug inden for EU og EØS. Det fungerer som dokumentation for, at der er arbejdet systematisk med sikkerhed gennem konstruktion, risikovurdering og teknisk dokumentation.

Det er vigtigt at understrege, at CE-mærket ikke er et kvalitetsstempel. Det er producentens erklæring om, at maskinen eller anlægget lever op til gældende lovkrav og er sikkert at anvende under de forudsatte driftsforhold.

Typiske anlæg og maskiner omfattet af CE-mærkningskrav kan være:

  • Produktionslinjer
  • Procesanlæg
  • Specialmaskiner
  • Pakkelinjer
  • Robotceller
  • Transportanlæg og conveyor-systemer
  • Automatiserede produktionsanlæg
  • Løfteudstyr og håndteringsudstyr
  • Ombyggede eller væsentligt modificerede maskiner
  • Sammenbyggede maskinsystemer

Manglende eller mangelfuld CE-mærkning kan medføre påbud fra myndighederne, driftsstop, salgsforbud, ansvar ved ulykker og i alvorlige tilfælde betydelige økonomiske konsekvenser for virksomheden.

Sådan kan TML Safety Engineering hjælpe

Vi hjælper virksomheder sikkert gennem hele CE-mærkningsprocessen, lige fra konstruktion og indkøb til installation og ibrugtagning af maskiner og tekniske anlæg.
Uanset om der er tale om en enkelt maskine, en ombygning eller en komplet produktionslinje, sikrer vi, at dokumentation, risikovurderinger og sikkerhedsløsninger lever op til gældende lovkrav.

 

Vores ydelser indenfor CE-mærkning omfatter:

  • Afklaring af lovkrav
    Identifikation af relevante direktiver, forordninger, harmoniserede standarder og myndighedskrav.
  • Risikovurdering af maskiner og anlæg
    Systematisk identifikation og reduktion af farer i henhold til relevante VSSK’er samt EN ISO 12100 og EN ISO/TR 14121-2.
  • Maskinsikkerhed og sikkerhedsløsninger
    Vurdering og dimensionering af nødstop, afskærmninger, lysgitre, lågesystemer, sikkerheds-PLC’er og øvrige sikkerhedsfunktioner.
  • CE-mærkning af produktionslinjer
    Vurdering af sammenbyggede maskiner og komplekse anlæg med flere leverandører.
  • Teknisk dossier og dokumentation
    Samling og strukturering af teknisk dossier herunder brugermanualer, el-diagrammer, komponentoplysninger mv.
  • Brugsanvisninger og sikkerhedsinstruktioner
    Udarbejdelse eller gennemgang af brugsanvisninger og sikkerhedsinstruktioner i henhold til gældende krav og relevante standarder.
  • EU-overensstemmelseserklæring
    Udarbejdelse af den nødvendige dokumentation for lovlig markedsføring og idriftsættelse herunder EU-Overensstemmelseserklæring.

Fordele ved professionel CE-rådgivning

At navigere i EU-lovgivning kræver specialiseret viden. Ved at outsource opgaven til os, som professionel rådgiver opnår du markante fordele:

  • Reducér projekt- og driftsrisiko
    Fejl i CE-mærkningsprocessen opdages ofte sent i projektforløbet, hvor konsekvenserne typisk er omkostningstunge. Vi hjælper med at identificere udfordringer tidligt og sikrer, at anlægget kan idriftsættes uden unødige forsinkelser.
  • Få mere værdi ud af dine investeringer
    Sikkerhed skal integreres korrekt uden at skabe unødige omkostninger. Vi hjælper med løsninger, der opfylder lovkravene og samtidig understøtter drift, vedligehold og produktivitet.
  • Én sparringspartner gennem hele projektet
    Vi fungerer som bindeled mellem maskinbyggere, integratorer, slutbrugere og myndighedskrav, så ansvarsfordeling og dokumentation er på plads.
  • Hurtigere og mere sikker idriftsættelse
    En struktureret CE-proces reducerer risikoen for omarbejde, forsinkelser og uforudsete omkostninger ved overdragelse af anlægget.
  • En samlet dokumentationspakke
    Vi kan hjælpe med at lave en samlet dokumentationspakke som opfylder lovkravet til dokumentation. Herudover udspecificering af, hvad der skal medleveres til kunden/slutbrugeren.

Lad os hjælpe dig sikkert i mål

CE-mærkning handler ikke kun om dokumentation. Det handler om at skabe sikre, lovlige og driftssikre maskiner og anlæg.

Hos TML Safety Engineering hjælper vi virksomheder med alt fra enkeltstående maskiner til komplekse produktionsanlæg og automatiserede procesanlæg. Vi sikrer, at sikkerhed, dokumentation og lovkrav går hånd i hånd med effektiv drift.

Kontakt os i dag for en uforpligtende dialog om dit projekt og hør, hvordan vi kan hjælpe med CE-mærkning af maskiner, produktionslinjer og tekniske anlæg

GDPR
Beskyttelse af personlige oplysninger

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

Du kan justere alle dine cookieindstillinger ved at navigere i fanerne på venstre side.