Arbejdspladsvurdering (APV)
Kom godt i mål med APV-arbejdet
Arbejdspladsvurdering (APV)
Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV. APV’en er en skriftlig vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
APV’en er ikke bare en forpligtelse, som virksomheden har i forhold til arbejdsmiljølovgivningen, men kan opfattes som et værktøj, virksomheden kan bruge, til at sætte sit arbejde med arbejdsmiljøet i system, og som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Et godt arbejdsmiljø betaler sig
Der er fordele for virksomhederne i at have et godt arbejdsmiljø. Det kan nemlig medføre:
- Færre omkostninger som følge af ulykker og erhvervsbetingede lidelser.
- Mindre sygefravær.
- Mindre udskiftning blandt medarbejderne.
- Øget arbejdsglæde, motivation og produktivitet.
Metodefrihed og de 5 faser
Virksomheden kan selv vælge de metoder og redskaber, den vil bruge til at gennemføre APV’en.
Arbejdstilsynet skal ikke godkende arbejdspladsvurderingen, men føre tilsyn med, at virksomheden gennemfører APV-processen i overensstemmelse med lovgivningens krav.
Uanset hvordan I griber APV-arbejdet an, skal I gennemføre disse fem faser:
- Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø
- Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
- Inddragelse af virksomhedens sygefravær
- Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan
- Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen
Få hjælp til APV-processen
Vores konsulenter har stor erfaring inden for arbejdsmiljøarbejdet og kan derfor tilbyde hjælp og rådgivning, som systematisk leder virksomheden gennem alle faserne i APV-processen, så lovgivningen bliver overholdt.
Kontakt os og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at komme godt i mål med APV-arbejdet i jeres virksomhed.
Din kontaktperson
Mike Thomsen
CTO | Sr. Risk Engineer B. Sc. | Compliance Specialist, Risk
Mobil: +45 6016 8991
E-mail: mt@tml-as.dk
Arbejdstilsynet har specifikke krav til APV-processen.