ATEX-overbygning til ISO 9001
Vil din virksomhed sælge et større antal af EX-udstyr (serieproducere), er den letteste løsning en ATEX-overbygning til jeres kvalitetsledelsessystem. En ATEX-overbygning skal laves i overensstemmelse med standarden EN 80079-34.
Ved at benytte en ATEX-overbygning, kombinerer I de processer, der allerede udføres som en del af jeres kvalitetsledelsessystem, med nogle konkrete ATEX punkter. Disse punkter omhandler:
- Indkøb
- Kvalitetskontroller
- Salg
- Dokumentation
- Audit
Den store fordel er, at hver maskine eller udstyr ikke skal enhedsgodkendes. I stedet kan maskinen eller udstyret serieproduceres under de regler, som kvalitetsledelsessystemet sammen med ATEX overbygningen foreskriver. Dette gøres ved at benytte udstyrsdirektivets (2014/34/EU) godkendelsesprocedure modul D: “Typeoverensstemmelse på grundlag af kvalitetssikring af fremstillingsprocessen”.
TML Safety Engineering fungerer som sparringspartner i forbindelse med etableringen af en ATEX overbygning. Vi udarbejder nye og reviderer eksisterende procedurer og instruktioner, stiller krav til tests afhængigt af typen af beskyttelse og laver workshops, så procedurer og instruktioner bliver implementeret korrekt i praksis.
Hvis din virksomhed ikke har et ISO 9001 system, kan vi via vores samarbejdspartnere tilbyde at udarbejde dette sammen med ATEX overbygningen som en pakkeløsning. Læs mere her.
I kan læse mere om ATEX i vores “ofte stillede spørgsmål”.
Din kontaktperson
Mike Thomsen
CTO | Sr. Risk Engineer B. Sc. | Compliance Specialist, Risk
Mobil: +45 6016 8991
E-mail: mt@tml-as.dk